Historien

Det hele startede i 1962, hvor Hanne og Bent Hunsballe købte en ejendom i Menstrup. Her blev de hurtigt enige om, at starte et landbrug op, hvor løg skulle være den primære produktion. Senere blev knoldselleri, jordbær, rødbeder og squash også en del af produktionen. For Hanne og Bent var det afgørende løbende at skabe en stabil produktion og sikre kvaliteten af afgrøderne. Det var en af grundene til, at de i 1974 valgte at etablere vandingsanlæg. I løbet af 70’erne blev produktionen mere og mere tilrettet supermarkederne og i 1975 blev den første bakke med et miks af grøntsager fremstillet og kaldet “årstidens grønt”. Den dag i dag er indholdet i miksbakkerne stadig det samme, som da bakken først blev lanceret.

cropped-2017-07-10-13-39-471.jpg

Ny generation – nye tider

I 1997 begyndte et generationsskifte, som blev endeligt afsluttet i 2005, hvor Hunsballe Grønt blev overtaget af os (Claus og Henriette). Vi er 2. generation af familien Hunsballe, der producerer fugt og grønt og har derfor mange års erfaring med at dyrke og levere danske råvarer til forbrugerne. I dag dyrker og pakker vi jordbær, blåbær, bundtløg, knoldselleri og squash på Røjlegården i Eggeslevmagle. Herudover sår vi korn og frø på 200 hektar jord.

Hunsballe 1-001
Billede: Gartner Tidende. Claus og Henriette Hunsballe

Akkurat som Hanne og Bent har det været nødvendigt at følge med tiden. I 2005 valgte vi derfor at bygge et nyt anlæg til sortering og pakning af løg og i 2008 opførte vi 10.000 kvadratmeter væksthuse til jordbærproduktion. Senere er det også blevet til investeringer i nyt pakkeanlæg til løgposer i folie, bundtløgsvasker, plastiktunneller til blåbær, tunnel-hus til jordbær og senest tunnel-hus til økologisk jordbærproduktion i 2016.

Danske jordbær (næsten) året rundt

Foruden knoldselleri er vores jordbær den primære produktion, som vi plukker ca. 650-800 ton af om året. Vi har både jordbær på friland (40 hektar), samt i vækst, driv, og plastik tunnel-huse (3 hektar). De forskellige sæsoner er forskudt af hinanden, hvilket betyder, at vi er leveringsdygtige i danske jordbær næsten året rundt. Lær mere om hvordan overdækket jordbærproduktion fungerer.

Sæsoner

I dag taler vi i princippet om fem jordbærsæsoner:

  • Drivhus (glas): april – 1. juni
  • Tunnelhus (plastik):   maj – 24. juni
  • Friland (den helt traditionelle): juni – 5. august
  • Tunnelhus (plastik): august – 25. september
  • Drivhus (glas): september – 1. december