Jordbær fra friland

Sæson
Medio juni til medio juli.

Her kan jordbærene købes
Primært Rema 1000, torvesalg og lokale butikker

Vi dyrker omkring 15-20 hektar danske jordbær på friland i højsæsonen. På friland benytter vi jordbærsorterne: VerdiSonata og Sonsation, fordi vi synes, det er de jordbærsorter, der kombinerer smag og holdbarhed bedst i hovedsæsonen.

hunsballe_jordbær
Danske frilandsjordbær fra Hunsballe Grønt

Smagen af sommer

Jordbær elsker sol. Derfor betyder mange solskinstimer højere sukkerindhold, som giver en mere intens og dejlig jordbærsmag. Det er også en af grundene til, at vi har valgt at bo på Skælskør-egnen, der netop har mange solskinstimer.

På friland høster og producerer vi jordbærrene helt traditionelt. Det vil sige, at vi planter jordbær i starten af maj, holder dem rene, klipper blomsterne af og høster ikke jordbær på planterne i planteåret.

20150625_120307-001
Claus Hunsballe viser jordbær fra friland frem

Gode råd om de røde bær

Jordbær har kort holdbarhed og skal helst spises samme dag, de er købt. Du kan opbevare jordbær ved fem grader, men tag dem ud ad køleskabet nogle timer inden servering, så smager de bedst. Husk at skylle dem og altid med stilk, ellers trænger der vand ind.

For optimal skylning af jordbær: Fyld en balje med koldt vand, læg dine jordbær i en sigte og sænk den ned i vandet 2-3 gange. Lad dine jordbær tørre i ét lag på et viskestykke. Først nu nippes stilkene af, og jordbærrene er klar til at blive spist.